torsdag den 22. januar 2015

uge 3, dag 6-7

selv når jeg beslutter mig for at komme tilbage til rette spor går det ikke nemt.
Er blevet syg med ondt i halsen, svimmelhed osv.

Var i nattevagt og sad bare og frøs hele natten, selv med termojakke og isolationstøj da jeg var inde ved vores isolerede patient (overtrækskittel, mundbind og handsker plejer at få alle til at svede)

Havde ingen appetit så drak bare te hele natten og endte på den måde selvfølgelig med en ufrivillig fastedag hvor jeg bare sov og sov.
Helt galt gik det da jeg var ude og handle i går, besvimede halvt på p-pladsen hvilket betød et mindre styrt. endte med 2 store flotte hudafskrabninger, et par ødelagte bukser og de flotte keramik bogstaver jeg lige havde købt var knust. sluttede det selvfølgelig af med at kaste op også. Flot ikke?

Her til morgen sagde vægten 83,1kg igen. Det hjalp på humøret.
Har er stadig ikke på toppen, men i overmorgen skal jeg på arbejde og derefter til julefrokost (ædru, da jeg også har dagvagt søndag)

tirsdag den 20. januar 2015

De sidste dage i uge 2 og de første dage i uge 3

Jeg har fejlet dybt.
Suk.

Vidste godt kuren ville ryge fredag og lørdag med fest og nok også søndag da jeg skulle slappe af.

Indtil videre er den røget frem til i dag tirsdag.
Vægten i går morges sagde 84,9 dvs kun 0,2 kg under startvægten. Det slog mig helt ud.

Mine fødder gjorde så ondt i går at jeg opgav turen til motionscenteret.
Ydeligere i dag har jeg har jeg både dag og nattevagt og samlet på denne uge har jeg 58 timers arbejdsuge.

Min lejlighed ligner en slagmark og jeg har meget svært ved at finde overskuddet igen.

Ville have været nede og træne inden nattevagten men centeret var proppet. Det orkede jeg simpelthen ikke mentalt.

Jeg skal op på hesten igen.
Jeg skal forsøge med madplaner
Jeg må se hvor fyldt der er i morgen tidligt når jeg har fri og hvor træt jeg er.

Vil så gerne i form. Har bare ikke noget overskud.

tirsdag den 13. januar 2015

Uge 2, dage 3-5

Har her hen over weekenden været i nattevagt.
Søndag var ret begivenhedsløs, og ej heller særlig sund.
Skulle nemlig over til mine forældre når jeg stod op og have de sidste af julen grønlangkål.
Grønlangkål er en alvorlig sag i min familie, vi får importeret grønkålsboller fra en slagter i nordjylland, da de er meget bedre end en pose frosne fra føtex.
Så der skulle da smovses.
Men er jo heller ikke fanatisk med min kur. Vil ikke sige nej til hygge og fester eller sidde der og tygge i en gulerod når de andre spiser slik. Så holdepunktet ved mig er at maden i hverdagene er blevet sundere og at jeg har mine fastedage.
Det var de sidste grønkål fra denne jul, så nu må jeg vente indtil november før jeg får det igen.

Det er gået fint med nattevagter og det med ikke at spise så meget. Har ikke grovædt i nattevagter siden jeg arbejdede hos Falck. Nu har jeg lært at beherske mig, hvilket er meget godt, da man nemt bliver fristet når man ikke laver så meget.
Dog har vi også haft sindsygt travlt i nattevagterne i denne weekend og det hjælper også.

I lørdags fik jeg jo pulled chicken burgere og fik sellerifritter til. det var lækkert. Det gav så en gang coleslaw i overskud og den gav mig sådan en lyst til spareribs.
Så det blev det jeg fik i går (mandag).
Købte nogle færdige nogle (de er altså bedre når man laver dem fra bunden men det gad jeg ikke) og lavede så endnu en gang sellerifritter til, de smager faktisk bedre end alm fritter, selvom de ikke bliver sprøde, der var dog ikke helt nok så jeg fik blandet kartoffelfritter og sellerifritter, og knægten fik bare kartoffelfritter.
Nu er jeg så ikke typen der er til ketchup, men elsker mayonnaise til mine fritter. så jeg lavede lige en lynomgang mayo med hvidløg og chili i, nøj den blev god.
Så det var super lækker aftensmad igen igen.



Rent mentalt går det godt med at spise en masse grønt og drikke vand.
Blev bare skide irriteret over at min vægt stod stille i går og grinte af mig på 84,4 kg, når jeg nu kun vejede 84,0kg i fredags. Men mistænkte det for at være effekten af nattevagt.
Ganske rigtigt, fik sovet godt ud og rettet døgnet igen og tirsdag morgen da jeg stod op (som så blev mere middag) sagde vægten kun 82,7kg. Wuhu siger jeg bare.
Nu skal  den bare falde ydeligere på fredag der er den dag hvor jeg for alvor følger vægten.
Ved også at småvejning hele tiden er skidt, men jeg er frygtelig nysgerrig. Især om hvordan min krop generelt reagere på alting.
I dag tirsdag er i øvrigt endnu en fastedag, så 500 kcal indtil i morgen tidlig.
Aftensmaden bliver en æggekage med masser af grønt i, med ovnbagte tomater og champignoner til.
Bonus er at der også er til madpakken i morgen

Uge 2, dag 2 - 24timers faste

Fik lige en spontan 24timers fastedag med 0 kcal, i stedet for den 36 timers med max 500 kcal.
Ja var i nattevagt og vi havde så travlt at jeg glemte at spise så kl 7 konstateret jeg at jeg faktisk ikke havde spist siden aftensmaden kl 18 og da jeg kom hjem var jeg meget mere træt end sulten, så jeg gik i seng og stod op igen lidt over 15 og tænkte at det er da nemmere bare lige faste 3 timer mere og så er den fastedag overstået.
Lige da jeg vågnede var jeg sulten, men efter lidt vand var det fint igen. Jeg skulle ud og handle til aftensmad og hente min søn over ved mine forældre så havde også lidt at lave i mens.
Fik handlet ind til de næste par dage af mad. Det skal nok blive godt og det generede mig ikke at handle på tom mave.
Ville i føtex efter deres 5:2 bog de havde til kun 50kr. Konstaterede så ret sørgeligt at den ikke var de 50kr værd. Maden var ikke synderlig inspirerende til fastedage. Ikke at maden ikke lød lækker nok, syntes bare at de lidt spildte nogle kcal på unødvendige ting.
Fandt fx en wrap med krebsehaler der lød lækker med 300 kcal i. Men hvorfor havde de lavet dressingen af mayonnaise frem for skyr eller fromage frais? Ville da hellere have noget mere grønt til at mætte, da der var kun lidt rucola i den end mayo.
Skuffet siger jeg bare.
Tror bare jeg holder mig til sund fornuft og Klidfasters blog, der er der nemlig mange gode retter.

Aftensmaden i dag blev en gang pulled chicken burgere med sellerifritter(med chilismag) og coleslaw til.
Er normal ikke så meget til coleslaw, men min var sprød og lækker og lavet på skyr frem for mayonnaise. Fik i stedet lidt mayo til fritterne.
Husk mayonnaise er ikke helt skidt, det er det sunde fedt og proteiner.

fredag den 9. januar 2015

Uge 2, dag 1

Vægten siger - 1,1kg her en uge efter jeg startede.
Det er med lidt blandet følelser, havde håbet på at tabe mere den første uge, men helt ærligt så har jeg også været faldet i nogle gange, kun nået en fastedag og træningen ved siden af er også kun lige kommet i gang.
Men det er stadig over et kilo mindre end for en uge siden, og kan jeg bare holde mig til et kilo om ugen, ja så når jeg drømmevægten inden sommer.
Det skal nok gå. alt begyndelse af er svær.
Planen var fastedag i dag, men bytter rundt på min syndedag i morgen og fastedag idag, da jeg skal skifte over til nattevagt i weekenden. Det betyder at jeg ikke sover ret meget i dag og derfor er dagen ekstra lang at faste på.
Derved ikke sagt at jeg skal gå amok hele dagen og natten med at synde. Tror jeg behersker mig og venter med den der super klamme/lækre fastelavnsbolle med skum og creme til om et par uger.
Men vil spise godt i dag og nyde at jeg kan spise en god portion ris til min karryret i aften (nok mindre end jeg plejer at spise af ris da jeg også lige har en gang broccoli som tilbehør)
Men allerførst vil jeg starte min syndedag med en nutellamad for det har jeg haft lyst til i et par dage.
Skal også ned og træne senere inden nattevagt, det bliver nu også ret godt.

Bonus: Da jeg gik på kur, lovede jeg også mig selv at jeg ikke skulle bide negle mere. Det har jeg faktisk holdt. Første gang nogensinde jeg ikke har bidt negle så længe.

torsdag den 8. januar 2015

uge 1, dag 7

Dag 7, brugte noget af dagen sammen med en ven, og han købte morgenbrød i form af rundstykker til os.
Smagte slet ikke så godt som forventet mere. Faktisk lidt kedeligt og et par timer senerede brokkede min mave sig gevaldigt over mængden af kulhydrater og jeg blev hurtigt sulten igen.
Snød jo lidt i går og kiggede på vægten efter en fastedag, den sagde 83,4kg og jeg tænkte at det nok var en urealistisk vægt da jeg jo havde fastet så snød lidt igen af nysgerrighed til morgen for at se hvad vægten sagde efter en dag hvor jeg igen havde spist. 83,6kg.
Det her det virker sgu. Ren optur over det og det giver da blod på tanden til at forsætte.
I morgen har jeg været i gang i en uge, og planlægger min næste fastedag. Har bare lidt svært ved at vurdere om det dur på en dag med nattevagt. Men det må prøves.

Det er egentligt lidt underligt, jeg er ved at udvikle mig til en af de mennesker der hele tiden har en flaske vand med sig. Jeg er meget tørstig lige for tiden og drikker over 2L vand om dagen, det har jeg aldrig gjort før.
Gad vide om jeg virkelig ender efter kuren med at jeg lige så gerne vil have gulerødder som kage?
Det tror jeg nu ikke.

Fik i øvrigt mexikanske pandekager til aftensmad, efter min søns ønske.
Super når man slet ikke kan mærke på aftensmaden at man er på kur
Der er en masse gulerødder og hvidkål i dem, sammen med en masse andet grønt i kødfyldet (så kom der også grønt i min søn). Creme cremefraichen er skiftet ud med fromage frais 0,3%, det er alligevel nok sundere end fuldfed cremefraiche

onsdag den 7. januar 2015

uge 1, dag 6

Stille og rolig dag, havde fri, fordi jeg skal arbejde i weekenden, så fik ordnet lidt hængepartier.
Fik ikke så meget ud af dem som jeg ville, da fx en af tingene var at snakke med min måske kommende bankrådgiver og hun ikke lige var der, typisk når hun har haft ringet de sidste par dage jeg har været på arbejde.
Men sådan er nogle dage.

Men havde så masser af tid til at smutte i motionscenteret.
det blev til 30 min på løbebåndet med høj puls
Det var ganske fint.
Løb(eller gik i højt tempo) også 2,5 km på 26.23min.

Ja jeg er i super ringe form, så hvis jeg kan gøre det, så kan du også.

Købte en salat i brugsen da jeg alligevel skulle ind og hente pakker.
Den var både god og dårlig. Den smagte fint, men syntes den blev lidt fedtet af at deres kerner lå i lage og sådan.
Må kunne lave den bedre selv.

I dag skal jeg lave broccolitærte til aftensmad om lidt.
Det er faktisk min søn der har ønsket det.

Her efter aftensmaden, kan jeg godt mærke sukkertrangen lidt er der.
skal have fundet nogle gode snacks på det punkt