Da beslutningen om denne blog først kom på dag 4, starter vi lige med en opsummering af de første 4 dage.
Allerførst vil jeg fortælle at min start vægt var 85,1 kg på dag 1 om morgenen.
Dag 1 var
min første dag på arbejdet mens jeg er på kur. Startede med at skære
300g grønt i stykker til frokost og spise en portion skyr. Lærte her at 300g grønt faktisk er
mere end man tror. Men det skulle supplere min frokost.
Skal på sigt lære at lave lækre portionspakkede frokoster der kan stå på frost og lige varmes på jobbet.
Det startede godt, fik drukket te uden sukker inde på kontoret. Jeg havde arbejdsmiljø-dag så var ikke ude ved patienterne og sad mest på kontoret og ordende mapper og papirer.
Fik også sprunget over morgenmaden på jobbet, som for mig normalt består af franskbrød, smør og syltetøj + et glas rød saft.
Dog var klokken ikke mere end 10.00 før jeg faldt i første gang af vane. Sad nemlig på kontoret hvor min kollega Lotte har en slikbøtte på kontoret hvor vi andre må hapse af, så ups der smuttede lige et stykke slik. Blev opmærksom på at jeg havde gjort noget af vane og skældte mig selv ud.
Ja alt begyndelse er svært.
Senere til frokost havde jeg også tømt et glas rød saft før jeg opdagede at det skulle da være vand i stedet for.
Ja vaner er svære at komme af med. Andet kan jeg ikke sige.
Efter frokost skulle jeg arbejde videre, men ak, min kollega Pia ville lige være god ved mig og gav mig 4 stykker af noget af mit yndlings chokolade, og da jeg har rygrad som en regnorm spiste jeg dem.
Da jeg kom hjem spiste jeg så kun en lille smule pasta, masser af ovnbagte tomater og champignons, med et par gode grove pølser til.
Dag
2 var en lørdag, og jeg havde lidt planlagt på forhånd at lørdag var
dagen man må synde for alvor, for sådan en dag vil jeg have om ugen.
Muligvis en dårlig ide at starte 2. dag med det, men nu havde jeg planlagt at starte d. 2. januar.
Jeg
spiste æg, bacon og grønsager til morgenmad, da jeg stod op kl 11. Her fik jeg tilbudet
om at tage ind og se Hobitten 3, og det tog jeg som en god undskyldning
for at se Hobitten 1+2. Havde købt dem på dvd, men manglede lidt
motivation for at se dem. Så det blev lørdag, kunne godt nå at se dem
begge inden jeg skulle til Århus og se 3'eren med Jesper.
Jeg hyggede
mig gevaldigt med at se dem, og da det var min syndedag fandt jeg lidt
chips og en lemon-sodavand. Fik drukket sodavanden, men havde faktisk
kun lyst til den ene og chipsene spiste jeg kun et par stykker af, så
gad jeg ikke dem og jeg smed dem ud.
Aftensmaden blev en durumrulle (og den var nu lækker) da jeg havde lovet min søn bestille-pizza.
I biografen drak jeg dog en cola og spiste popcorn.
Ja en perfekt 2. dag er det ikke på en kur, men faldt ikke så meget igennem som jeg frygtede efter det lidt var en dag jeg måtte gå amok i usunde ting.
Dag 3, gik ret begivenhedsløs, var hjemme og lavede ikke så meget, sov længe efter bioturen.
Spiste sundt hele dagen og brugte dagen på oprydning. Men det var også bare en kedelig søndag.
Dag 4 var
min anden dag på kur på jobbet. Første dag faldt jeg lidt i, og denne dag vidste jeg fra morgenstunden at jeg næppe kunne holde det. Der var nemlig både nytårskur med ledelsen og derefter personalemøde.
Men hele dagen på arbejdet gik godt, jeg drak kun vand og te, og havde til morgenmad drukket en proteinshake som mættede godt. Fik 200g grønt til frokost, da 300g var for meget og så lidt biksemad til da det fristede og jeg ikke helt har fundet ud af hvad der er godt ud over grønt til frokost.
Nede til nytårskuren var der sodavand, champagne og kransekage.
Har ikke fået kransekage i meget lang tid (nytårsaften fik vi bruchetta og rejemadder kl 00.00) og blev fristet. Tog 2 stykker, hvilket er ok efter jeg ikke kan beherske mig normalt og drak en cola til, da jeg ikke lige havde lyst til champagne der.
Så kom personalemødet. Som sædvanlig havde min fantastiske kollega Lotte sørget godt for os. Der var kage, chokolade, frugt og lakridser og rester af champagne fra nytårskuren.
Nu blev jeg så nød til at smage champagnen og den var faktisk god, fik nok 50ml i alt og drak vand for resten. Igen blev jeg fristet, tog i alt på lidt over 2 timer 1 stykke kage(sagde nej da den kom rundt for 2. og 3. gang, det har jeg aldrig gjort før), 2 stykker chokolade og 3 piratos. På en dag før kuren ville jeg have spist det dobbelte.
Ja, jeg faldt i, men ikke så meget som jeg plejer. Små skridt går også i den rigtige retning.
(modsat før ser jeg mine fejl og fiaskoer som noget man lærer af, frem for at give op)
Dag 5, uh så kom vi til første dag med faste i 5:2 kuren. Igen har jeg lært lidt af fejl og skal klart have bedre system i fastedagene.
Dagen på arbejdet gik nemt, faldt ikke i nogen vane-fælder, men havde også rygende travlt med 5 patienter(og kun en der var typen der klarede sig selv), og med assistent til hjælp og en studerende der også skulle lære noget og ikke bare være arbejdsslave.
Så jeg havde travlt, og så bliver man mindre fristet.
Har gået lidt og luret meget på hvordan jeg skal håndtere fastedage herhjemme nu hvor jeg er enlig mor og min søn skal have mad.
I dag kom det lidt uplanlagt, da det gik så fint, så nu blev i dag en fastedag.
spiste i går til aftensmad kl 19.00, startede så fasten da jeg af gode grunde ikke spiser når jeg sover. Spiste proteinshake (150kcal) til morgenmad og en portion skyr(250kcal) til frokost
Det giver 400kcal i alt, nu skal jeg bare overleve i aften og sove fra sulten, så går det også.
Men føj hvor kan jeg smage i munden at jeg ved en 15 tiden begyndte at gå i ketose stadiet.
Nu kl 19.30 fryser jeg mine fingre, men har ikke hovedpine eller andet, er dog sulten, frygtelig sulten, især mellem kl 16-19 var slem, men så drak jeg en masse vand og det hjalp. Men jeg var ved at give op og sige at den faste dag må blive en dag den er bedre planlagt, men nej jeg holdte ved.
Næste gang skal jeg have noget der fylder mere i maven end en portion skyr og en shake.
Min søn fik i øvrigt lov til at få en gang nuggets og pomfritter.
Må ærligt sige at mens jeg er på kur, får han meget ketchup i stedet for sovs, men det er sikkert lige så sundt som bearnaisesauce fra knorr.
Tænker mine nattevagter også egner sig til fastedage, da jeg i forvejen ikke spiser ret meget når jeg har nattevagter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar