torsdag den 8. januar 2015

uge 1, dag 7

Dag 7, brugte noget af dagen sammen med en ven, og han købte morgenbrød i form af rundstykker til os.
Smagte slet ikke så godt som forventet mere. Faktisk lidt kedeligt og et par timer senerede brokkede min mave sig gevaldigt over mængden af kulhydrater og jeg blev hurtigt sulten igen.
Snød jo lidt i går og kiggede på vægten efter en fastedag, den sagde 83,4kg og jeg tænkte at det nok var en urealistisk vægt da jeg jo havde fastet så snød lidt igen af nysgerrighed til morgen for at se hvad vægten sagde efter en dag hvor jeg igen havde spist. 83,6kg.
Det her det virker sgu. Ren optur over det og det giver da blod på tanden til at forsætte.
I morgen har jeg været i gang i en uge, og planlægger min næste fastedag. Har bare lidt svært ved at vurdere om det dur på en dag med nattevagt. Men det må prøves.

Det er egentligt lidt underligt, jeg er ved at udvikle mig til en af de mennesker der hele tiden har en flaske vand med sig. Jeg er meget tørstig lige for tiden og drikker over 2L vand om dagen, det har jeg aldrig gjort før.
Gad vide om jeg virkelig ender efter kuren med at jeg lige så gerne vil have gulerødder som kage?
Det tror jeg nu ikke.

Fik i øvrigt mexikanske pandekager til aftensmad, efter min søns ønske.
Super når man slet ikke kan mærke på aftensmaden at man er på kur
Der er en masse gulerødder og hvidkål i dem, sammen med en masse andet grønt i kødfyldet (så kom der også grønt i min søn). Creme cremefraichen er skiftet ud med fromage frais 0,3%, det er alligevel nok sundere end fuldfed cremefraiche

Ingen kommentarer:

Send en kommentar